Efterårsferie er kartoffelferie

Efterårsferie er kartoffelferie

Efterårsferien er en af de populære aktiviteter på Flynderupgård. Her kan børnene få fingrene i jorden og nyde godt af den friske oktoberluft, og gå hjem med friske røde kinder efter en lang og dejlig dag på den gamle gård. Igen i år er programmet fyldt med de gode efterårssysler, og vigtigst er det jo, at kartoflerne skal op. Som sædvanligt kan du komme med dine æbler fra haven og få dem presset – men husk flasker. For jer der ikke selv har æbler med, sørger vi for æbler så alle gerne skulle kunne prøve æblepressen og smage det dejlige frisklavede saft. Også roelygter skal der fremstilles, og melkværnen skal i arbejde for at fremstille dejligt friskmalet mel. Trænger man til et stille hvil, er det måske en idé at nørkle lidt med et kastaniedyr eller to. Sidste år kom grillen i brug, og det gør den igen i år – til at bage lækre pandekager på. Til ganen er der mere godt – nemlig nyrøgede sild. Flynderupgårds røglaug går i gang allerede ugen før efterårsferien med at rense og ordne sild, der hænges til tørre inden de skal ryges – helt frisk fra fad, om man så må sige. Museet åbner hver dag samtidig med at aktiviteterne begynder, nemlig 10.30, men lukker først kl. 16.00. Det samme gælde spisehuset. Spisehuset har kartofler på menuen – på flere måder, fx som lækker kartoffelsuppe....