Årets gang

Læs om et typisk år i venneforeningen.

Se også et eksempel på dagligdagen her Gert Andersens dagbog

Februar
i uge 7 holder vi vinterferie med aktiviteter for børn på værkstedet

Marts
Generalforsamlingen holdes gerne midt i marts. Vi starter med at spise sammen i Folkestuen, og efter generalforsamlingen er der gerne foredrag eller anden underholdning.

Juni
5. juni er Grundlovsdag, og den holdes i gode, traditionelle rammer i den smukke have. Taler, sange, musik og en særlig grundlovsdessert er noget af det, der hører med.

Den årlige udflugt for medlemmer. Turen går fx til andre museer eller landbrug, hvor vi henter inspiration til arbejdet på Flynderupgård. Men også helt andre spændende ting kan vi vælge at se. Det er primært en tur for medlemmer.

Juli
Sommerferieaktiviteter. I juli er der aktiviteter for børn i følge med voksne. Vi arbejder med de gamle håndværk. Filtning, knipling, smedearbejde, rebslagning, båndvævning, smedning, fremstilling af gammeldags legetøj, pilefløjter og græsdukker er noget af det, man kan prøve. Der er oftest markvandring, og der er gang i de historiske lege.

September
den 2. lørdag i september er der høstfest og høstmarked. Det foregår i laden, hvor der serveres god, gammeldags høstmiddag, kaffe og kringle, håndmadder, der er dans og sang, og udenfor er der gerne hestevognskørsel, opvisning med hunde, boder med husflid m.m.

Oktober
Efterårsferie eller kartoffelferie. I uge 42 skal kartoflerne op, kornet skal tærskes, æbler presses til most, der røges sild, der bliver fremstillet mel på egen kværn og lavet roelygter.

Andre arrangementer
Udover de mange faste arrangementer er der ofte andre arrangementer.