Frilandskulturcentret Flynderupgårds Venner
 

Frilandskultur-
centret

Kalender

"Vennerne"

Årets gang

FOTOS

Historie

Kontakt

Nyhedsbreve


Venneforeningen

Venneforeningen blev oprettet 1994 kun kort tid efter etableringen af Frilandskulturcentret, der blev oprettet i tilknytning til det eksisterende Flynderupgård Museum samme år.

Venneforeningen var fra første færd en meget vigtig del af den daglige drift af Frilandskulturcentret.
I dag, hvor Frilandskulturcentret er et veletableret landbrug, er "Vennernes" primære indsats at sikre, at de mange aktiviteter året igennem kan gennemføres. De fleste aktiviteter kræver 20-25 aktive for at kunne gennemføres.

Foreningen har ca. 250 medlemmer.

Læs vedtægter for foreningen.

Frilandsposten
Foreningen udgiver et medlemsblad, der udkommer efter behov eller, når redaktøren har mulighed for at skrive det.
Se de seneste numre af Frilandsposten her:

Nr. 26 - marts 2008
Nr. 27 - maj 2008
Nr. 28 - marts 2009

Fra marts 2010 er vi begyndt at udgive et elektronisk nyhedsbrev, der også ligger i pdf-udgave her på hjemmesiden.

Se det her Nyhedsbreve

Dagligdagen
Venneforeningens aktive medlemmer mødes hver mandag kl. 9.00. Kvinderne mødes i Nellemannsstuen, hvor der bliver syet, filtet, kartet - kort sagt kvindesysler. Dels er det arbejde, der skal bruges i forbindelse med gården og dens drift, eller også er det forberedelser til aktiviteterne. Mændene mødes tilsvarende i værkstederne og arbejder også enten for gården eller forbereder aktiviteter.

Aktiviteter
Året igennem afholdes forskellig arrangementer for publikum. Det er venneforeningens medlemmer i samarbejde med de ansatte på Frilandskulturcentret, der står for disse arrangementer. Læs mere under ÅRETS GANG.

Frilandskulturcentret Flynderupgård
 Agnetevej 9
 3060 Espergærde
 tlf. 49281900